Om genstanden
Løsfund fra B. Thurups samling. Ikke påført nummer fra Museerne på Vestfyn nummer eller anden form for registrering eller fundoplysninger. Fundet består af et ornamenteret sideskår som udgør størstedelen af en karside: fra overgang til bund og op til overgang til halsparti. På øverste halvdel af korpus ses et 4,7 cm bredt vandret forløbende bånd, kantet af bånd med tætstillede prikker. Herimellem to rækker med vinkelbånd. Vinklerne består af priklinier kantet af smalle furer. Der er klar afsats mellem skulderparti og øverste del af ornamentzonen. Godset er fint magret og ydersiden er glittet. Vægtykkelsen er 0,35 til 0,5 cm. På indersiden af karret ses fastsiddende rustspor fra jerngenstand. Skåret stammer formodentligt fra en urne. Dateres til yngre romersk jernalder, periode C1-C2.
Specifikt fundsted: Løsfund