Om genstanden
Større randskår af lerkar med fortykket, afrundet men ikke facetteret kant. Randen har været nærmest lodret og bugen rundet eller rund. Hertil en mængde sideskår, som finderen havde optaget eller som fandtes ved afrensning af den vestlige side af grøften, hvori anlæg A fandtes. Disse repræsenterer 2-3 bopladskar, bl.a. med indvendige madskorper. Sideskårene opbevares af lodsejeren.