Om genstanden
Fra den sydøstlige del af CW, afgravning til niveau 3.
Hovedparten af de ornamenterede skår er ornamenteret med enten furer eller båndornamentik. Der ses desuden en enkelt aflang øsken og et muligt skår fra en bageplade og evt. et skår af en lerske. Randskårene viser spor af skår fra mindst syv forskellige kar. Af kartyper synes der både at være tragtbægre til stede, såvel som større kar (se bl.a. skår med furer) og kar med ret skarpe vinkler.
Skår i alt: 172 stk, 912 g.
Uornamenterede skår: 101 stk (59%), 490 g (54%).
Ornamenterede skår: 71 stk (41%), 422 g (46%).
Uornamenterede sideskår:
97 stk, 471 g. Skårene er meget forskellige i tykkelse og magring. De fleste har glattede flader.
Uornamenterede randskår:
3 stk, 16 g.
-Kar 1: 2 skår med glattede overflader, mellemgrov magring. Skårene kan komme fra samme kar. Indersiden er helt lodret og krummer kun meget svagt - dog lidt, så det formodes, at der ikke er tale om skår fra bageplader. Randen smalner mere eller mindre ind på ydersiden og randkanten er helt lige. 9-10 mm tykke.
-Kar 2: 1 skår med glattede overflader, mellemgrov magring. Skåret er 3 cm højt og nederst ses en 6 mm tyk karside, mens den 1,5 cm fra randkanten er 9 mm tyk, altså en lodret, fortykket rand, lige afskåret. Randen buer derved let udad øverst på både inder- og ydersiden, hvorfor det ikke formodes at kunne være et skår fra en bageplade.
Ornamenterede randskår:
7 skår, 57 g.
-Kar 3: 1 skår med en skrå fure cirka 1 cm under randen og på den venstre side af denne nærmest en lille vinkelfure. Mellemgroft magret, glattet flade, 7 mm tykt, lodrette sider og lige rand.
-Kar 4: 1 skår med en vandret dyb fure 2-3 mm under randen. ½ cm herunder muligvis en vandret vinkelfure. (R25). På indersiden også en enkelt vandret smal fure cirka 1 cm under randen. Randens øverste halve cm er svagt udadsvajet, afrundet. Fint magret, fint glattet flade, 6 mm tykt.
-Kar 5: 1 meget lille skår med spor af indtrykkede vinkler under randen (R25). Overfladen let glattet, mellemfint magret, randen synes let udadsvajet allerøverst og er skrå på indersiden. 7 mm tykt.
-Kar 6: 2 skår med store runde indtryk i en vandret række cirka 1 cm under randen med en indbyrdes afstand på cirka 2 cm. Skårene minder meget om randskår fra x84. Skårene stammer ikke nødvendigvis fra samme kar. Glattede flader, mellemgrov magring, hhv. rød og brungrå overflade. Den ene rand har lodrette sider og en lige rand, 7 mm tykt. Den anden synes let fortykket et par cm under randkanten (10 mm) i fht ved randkanten som er lige og et par cm længere ned på karret (7 mm). (R51).
-Kar 7: 1 skår med dybe halvbue/hesteskoformede indtryk i flere parallelle vandrette rækker startende et par mm under randen. Randen er ret tyk, men smalner markant ind så selve randen er tynd afrundet fra indersiden, let udadsvajet. Mellemfin magring, glattede flader, 10 mm tykt. (R66).
-Kar 8?: 1 skår har et rundet randforløb med afrundet randkant med korte furer på, og lige under randen er korte skrå linier nok lavet med cardiumindtryk. Ydersiden eller oversiden med ornamentikken er nærmest konkav og indersiden eller undersiden er let konveks, hvorfor der muligvis snarere er tale om et skår fra fx en lerske? Uglattede flader, mellemgrov magring, 8 mm tyk. (Skåret sendt til foto). (R6).
Ornamenterede skår med øsken og muligt skår fra bageplade:
-1 skår (3 g) fra en mulig bageplade, Uornamenteret! Skåret er meget lille, 18 x 15 mm. Fladerne er glattet, magringen mellemgrov og det er 9 mm tykt. Undersiden er helt plan, oversiden er ret plan, let skrå. Randen er helt lige. (Skåret sendt til foto).
-1 skår (13 g) med en aflang øsken. Ikke særlig markeret øsken, den er 2,4 cm lang med et hul på 4 mm i dia. På øskenen er der lodrette furer og overden en vandret fure. (Sendt til foto).
Ornamenterede sideskår:
-7 skår (24 g) har indtrykkede vinkler, heraf er de to lavet med tandstok. To skår har spor af en vandret fure cirka 3 mm under vinkelrækken. Det ene skår med tandstokvinkler har to vinkelrækker over hinanden. (R25, R34). Fin til mellemfin magring, skårtykkelse 5-7 mm.
-30 skår (168 g) har furer, oftest ret markante et par mm brede furer med indbyrdes afstand på 1-1,5 cm, mellemgrov magring og ret tykt gods (7-10 mm) med svag krumning (=fra ret stort kar). Især et skår afskiller sig ved at have tætstillede furer og en mere markant krumning på to leder - derfor nok fra tragtbæger.
-1 skår (10 g) har spor af et ret markant knæk, nok bugknækket. På den ene side af dette knæk ses dele af et formodet stort vinkelbånd lavet af tætstillede små indtryk, nærmest som et tandstok eller kamlignende stempel sat i fire parallelle rækker.
-1 skår (4 g) har tynde tætstillede lodrette furer lige fra et knæk, nok knækket mellem hals og bug.
-4 skår (17 g) har flere parallelle rækker af dybe indtryk af et tandstoklignende stempel eller af et stempel der minder om beviklet snor. Mellemfint magret, glattede flader, 8 mm tykke.
-20 skår (129 g) har båndornamentik. Det ene skår har øverst en enkelt indtrykket vinkelrække (R25) og herunder starter båndornamentikken med skråskraverede felter (B2) og glatte felter (Sendt til foto). De skråskraverede felter kan være lavet med furer, indtryk eller stemplet ind med oftest tandstok. Derudover ses lynlåsbånd (B9). Skårene stammer nok fra flere forskellige kar.
Ornamentikelementerne kan delvist tidsbestemmes jfr. Saruppladsens relative kronologi (Andersen 1999).
B2 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B3 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup II-V, dvs. MN Ib-MN V.
B7 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup II-V, dvs. MN Ib-MN V.
B9 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B19 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup III-IV, dvs. MN II-III.
R2 forekommer i hele Sarup, dvs. TN C-MN V, dog mest i TN C-MN III.
R6 forekommer primært i Sarup I og III, dvs. TN C-MN II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
R25 forekommer primært i Sarup III, delvist IV, dvs. MN II, delvist III, men kendes helt fra Sarup I-III, dvs. TN C-MN II.
R34 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.
R51 forekommer primært i Sarup III, delvist i II og IV, dvs. (MN Ib)-MN II-(MN III), men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.
R66 forekommer i et enkelt tilfælde i Sarup III, dvs. MN II.
Samlet set tyder ornamentikken på en datering til Sarup III, dvs. MN II, hvilket svarer til mellemste tragtbægerkultur.
Specifikt fundsted: niv. 3, sydøst
