Billede

Ler, Lerkarskår, ornamenteret

Inventarnummer
OBM2401-X76

Om genstanden

Fra den nordøstlige del af CW, afgravning til niveau 4, fra de første tre meterbaner nord for østbalken.

Antal skår i alt: 237 stk, 984 g.
Uornamenterede skår: 100 stk (42%), 410 g (42 %).
Ornamenterede skår: 137 stk (58%), 574 g (58%).

Keramikken rummer blandt andet skår fra skarpvinklede kar, mulige skår fra foden af fodskåle samt flere andre kartyper der ikke klart kan erkendes pga. fragmenteringsgraden.

Uornamenterede skår:
95 skår, 398 g. Mest 7-10 mm tykke, mellem fint til mellemgroft magrede. Overfladerne er evt. glattede, rødlige over gulbrune til brungrå.

Uornamenterede randskår:
-5 skår (12 g). Alle fem har glattede sider, brun yderside, mørk brungrå inderside. Randens sider er lodrette og cirka ½ cm under randens kant buer indersiden kraftigt udad og rammer ydersiden, hvorved randkanten bliver let rundet skrå.

Ornamenterede randskår:
10 skår, 36 g.
1) To skår kan sammensættes og viser en uglattet overflade, mellemgrov magring, 8 mm tykkelse, orangebrun til brungrå overflade. Ydersiden viser lodrette et par cm høje, brede furer omtrent ½ cm fra randkanten. Ved de lodrette furers afslutning er en vandret bred fure. Randen er helt flad og siderne lodrette. Dette er en usædvanlig 'rand' - hvorfor det muligvis er foden fra et fodbæger.
2) Et skår har mønster lavet med formodentlig tosnoet snor. Et par mm under randkanten er en vandret linie, herunder er længst til højre på skåret fire parallelle lodrette linier. Langs den øverste linie og ned langs den lodrette linie er små vinkler. Randen er næsten helt flad, siderne lodrette. Overfladen er glattet, mørk brungrå, magringen fin og skåret 5 mm tykt. Mønsterelement: R25, T85, B10. Skåret kan evt. være fra foden af et fodbæger pga. dels ornamentikken og dels den flade rand.
3) Et meget lille randskår med en vandret fure et par mm under randkanten og herunder omtrent trekantede indtryk (spidsen opad). Glattet overflade, mørk brungrå, fin magring, 5 mm tykt. Randens sider er lodrette, randkanten afrundet. (R58?).
4) To små randskår viser et par mm under randen to 2 mm brede parallelle vinkelfurer (over hinanden) lavet med beviklet snor. Overfladen er let glattet rødbrun, magringen fin, 7 mm tyk. Randens sider er lodrette og helt oppe ved randkanten svajer den lidt ud, hvor randen på indersiden runder ud mod ydersiden, så randkanten bliver nærmest skrå. En del sideskår viser samme form for ornamentik. Samme ornamentik ses også på randtype nr. 5. (R34, T86).
5) Fire skår har samme ornament bestående af tynde lodrette furer, evt. tynd krydsskravering lige under randkanten, som afsluttes af vinkelbånd lavet af bred beviklet snor. Alle skårene har en ujævn yderside, lodrette sider, hvor randen er en jævn rundet indsmalning af randen fra indersiden mod ydersiden til en afrundet randkant. Det ene skår er rødbrunt, de tre andre gråbrune. Det rødbrune skår har en ujævn inderside og er 6 mm tykt. De øvrige skår, som godt kan være fra samme kar har en fint glattet inderside, gråbrun til mørk gråbrun farve og cirka ½ cm under randkanten ses et 8 mm bredt vandret vinkelbånd bestående af en fure øverst og nederst og herimellem lodrette furer. Samme form for ornament på inder- og yderside ses på et sideskår, som kan være fra samme kar. Skårtykkelse 7 mm. (B81).

Ornamenterede sideskår:
-4 skår (13 g) kan ikke nærmere bestemmes.
-8 skår (17 g) har en form for indtrykkede vinkler. Der er formentlig arrangeret i en vandret række, i et enkelt tilfælde med en vandret fure over, og i et andet tilfælde skrå streger under. (R6, R25).
-20 skår (86 g) har samme ornament som rand 4, to har dog ornamentik fuldstændig som rand 5.
-15 skår (40 g) har lige furer lavet med enten bred beviklet snor eller et fintandet stempel, muligvis tandstok.
-27 skår (158 g) viser en eller anden form for furer, der er primært tale om brede (3 mm) furer med mindst ½-1 cms mellemrum. Keramikken er i høj grad ret tykvægget (op til 10 mm) og mellemgroft til groft magret med en del store magringskorn i.
-2 skår (22 g) har ret utydelige, brede furer, formodentlig i en vinkelform. Mellemgrov magring, tykkelse 7-10 mm.
-11 skår (34 g) har forskellige former for korte lodrette eller skrå streger, indtrykket eller trukket som en streg. De fleste skår er fintmagrede, cirka 6 mm tykke, et par enkelte er groft magrede op til 9 mm tykke.
-6 skår (23 g) har forskellige typer ornamenter. To skår har stor krydsskravering foretaget med tandstok (fin magring, 8-9 mm), et skår har flere parallelle lige linier lavet med en tandstok (fint magret), et skår med et skarpvinklet bugknæk har et udfyldt vinkelbånd med tværgående furer lavet med tandstok (B81) og to skår viser furer omtrent i fjermotiv (R26).
-34 skår (145 g) har ornamenter i båndform. Der er glatte felter, lynlåsbånd (B9) lavet ved ovale eller firkantede indtryk, skråskraverede bånd (B2) lavet med tandstok et bredere stempel eller furer, krydsskraverede bånd (B3) lavet med furer eller tandstok, stående vinkeludfyldte bånd lavet med furer, indtryk eller tandstok, enkelvinkel udfyldte bånd (B4) lavet med indtryk eller brede stempler. Skårene er gennemgående fint til mellemfint magrede med glattede flader og tykkelser mellem 5 og 10 mm.

Nb. Bland skårene lå også et enkelt flintafslag af senonflint, 4x2 cm stort. Afslaget er nu kasseret.

Ornamentikelementerne kan delvist tidsbestemmes jfr. Saruppladsens relative kronologi (Andersen 1999).
B2 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B3 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup II-V, dvs. MN Ib-MN V.
B4 forekommer primært i Sarup II-III, dvs. MN Ib-II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B9 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
B10 forekommer primært i Sarup I-III, dvs. TN C-MN II, men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.
B81 forekommer primært i Sarup III-IV, dvs. MN II-III.
R6 forekommer primært i Sarup I og III, dvs. TN C-MN II, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
R25 forekommer primært i Sarup III, delvist IV, dvs. MN II, delvist III, men kendes helt fra Sarup I-III, dvs. TN C-MN II.
R26 forekommer primært i Sarup III, delvist IV, dvs. MN II, delvist III, men kendes helt fra Sarup II-V, dvs. MN Ib-MN V.
R34 forekommer primært i Sarup III, dvs. MN II, men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.
T85 forekommer primært i Sarup I samt delvist i III-IV, dvs. TN C og delvist MN II-III, men kendes helt fra Sarup I-IV, dvs. TN C-MN III.
T86 forekommer primært i Sarup I-III, dvs. TN C-MN II, men kendes helt fra Sarup I-V, dvs. TN C-MN V.

Samlet set tyder ornamentikken på en datering til Sarup I-III, dvs. TN C-MN II, hvilket svarer til ældre og mellemste tragtbægerkultur.

Specifikt fundsted: niv. 4, nordøst

Tilknyttet sag

Hindsgavl (Byggecentrum) OBM2401

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Lysavis

Genstand

Lysavis

1960-1983

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.