Om genstanden
Urnegrav (dobbeltgrav) bestående af en ornamenteret fodskål og et mindre kar (x516) taget op i præparat.
Fodskål:
Efter udgravning af præparatet (Olga Sjöstrand?) og sammenlimning (konserveringsafdelingen) fremstod karret som en delvist bevaret fodskål med fureornamentik placeret ovenfor bugknækket. Hvor langt op på karret ornamentikken har fortsat kan ikke afgøres på grund af bevaringsforholdene.
Foden er flad med spor af slid og har en diameter på ca. 7,5 cm. Overgangen fra bunden til selve foden er jævn uden markering. Foden har en højde på ca 3,5 cm, der går jævnt over i en konveks bug. Ved overgangen til bugen har foden en bredde på 8 cm medens karrets bredde ved bugknækket er ca. 19 cm. Selve bugknækket er umarkeret med en jævn overgang fra den nedrste til den øverste del af bugen. Ovenfor bugknækket er der kun bevaret ganske lidt af karret. Her kan der imidlertid iagttages ornamentik bestående af parallelle kurver forløbende parvis vinkelret på hinanden. Fureornamentikken afløses af 0,7 cm brede cirkulære fordybninger placeret i klynger af tre i pyramideform.
Godset på karret er tyndvægget med en godstykkelse på ca. 0,4 cm med tydelige spor af granitmagring i overflade og skærv. Farven veksler mellem grålig og rødlig brun, hvilket tyder på en delvist ujævn brændning. Overfladen er karret er tydeligt glattet.
Til x121 hører desuden fem lerkarskår af neglestørrelse, der sandsynligvis stammer fra samme kar.
Lignende kar kendes fra andre gravpladser på Fyn (Albrechtsen), hvor de dateres til yngre romersk jernalder C1.