Om genstanden
Delvist bevaret bund og lerkar sammensat af ca 16 lerkarskår af konserveringen. Karret repræsenterer bunden af en urne og blev taget i op i præperat under udgravning. Derudover omfatter x304 13 skår der er sat sammen til et større sammenhængende randskår fra samme kar. De to dele kan ikke sættes sammen.
Præperatet udgravedes på konserveringsafdelingen af Olga Sjöstrand?
Karret har en flad bund uden spor ef standring, men med tydelige spor af slid. Bunddiameteren er ca. 10 cm.
Den nederste del af karret er bevaret i en højde af ca 12 cm. Dette sted har formentlig været det bredeste på karret, da den øverste bevarede del af karret udviser tydeligt konveks bug. Bredden er ca. 22 cm.
Godstykkelsen er ca. 0,6 cm, magringen er forholdsvis fin dog med klare spor efter knust granit i overflade og skærv. Skårrene har en uensartet grålig til rødlig brun farve, der tyder på en ujævn brændingsproces. På ydersiden af karret ses flere partier med tydeligt glattet overflade, der formentlig har dækket hele overfladen, men flere steder er slidt af.
Indvendigt i karret ses større sorte formodede sodsværtede partier op til en højde af ca 7 cm.
Randskårret er bevaret i en højde på 7 cm og går umarkeret over fra bug til rand. Selve randen er udfaldende med en enkelt facet på ydersiden. Gods er som den nederste del af karret. Randdiameteren er ca 19 cm.
Ud over ovenstående sammensættelige kardele er der registreret 26 lerkarskår af samme karakter som ovenstående, der sandsynligvis stammer fra samme kar. På disse skår kan hverken observeres ornamentik, rand eller hankefragmenter.
Der kan ikke observeres ornamentik på hverken bug eller rand. Karrets oprindelige højde har været mindst 17 cm.
Dateringen formodes at være ældre romersk eller yngre romersk jernalder.