Om genstanden
To større fragmenter af randskår, som kan sættes sammen og herefter udgør ca. en halv karprofil. Ca. 0,6 cm tyk med let udadbøjet og afrundet rand. Et sideskår, ca. 0,7 cm tykt med en båndformet hank, ca. 3,2 cm bred. Hanken synes at havde været dekoreret med tre vandrette, indridsede linier samt grupper med tre-fire korte, lodrette indridsede linier. Desuden omfatter fundet et ca. 0,8 cm tykt fragment af et bundskår. Keramikken synes ikke at stamme fra samme kar og dateres til ældre førromersk jernalder.