Om genstanden
1 mellemstor kasse med side-, bund- og randskår af rødt- til sortbrændt fintmagret gods, hovedparten med sortbrændt inderside. Enkelte skår har beklaskning på ydersiden og enkelte skår har fastbrændte madrester på indersiden. Størstedelen af skårrene antages at stamme fra et større kogekar, heraf findes også randskår samt et hankeskår med et delvist bevaret tydeligt x-formet øre. Randen er fortykket, udfaldende og facettert. Endvidere ses tre randskår med fortykket og facetteret rand, heraf har to skår en pålagt liste med runde indtryk umiddelbart under randen. Endelig har et randskår lige, ganske let fortykket og facetteret rand med fald overkant. 2 cm under randen ses på dette skår en cirkulær gennemboring med en diameter på 6 mm. Omkring gennemboringen ses en let ophøjning i lerret og hullet menes derfor lavet mens lerret stadig var vådt - der er med andre ord næppe tale om et klinkningshul. Alene ud fra randskårene må mindst fire lerkar være repræsenteret.