Om genstanden
1 lille kasse med side- og randskår af gråsort- og rødbrændt fintmagret gods. Der antages at være randskår fra minimum 6 forskellige kar. Randtyperne kan deles i to overordnede typer. Ved den ene er randen fortykket, mere eller mindre udfaldende og facetteret. Den anden type er ikke fortykket, men stadig udfaldende/udadbøjet og facetteret i større eller mindre grad. Et af randskårene af den sidste type har desuden spor af et afbrækket øre placeret et lille stykke under randen.