Om genstanden
20 lerkarskår.
Heraf 4 rande hvoraf tre kan sættes sammen. To af sideskårene kan også sættes sammen. Alle på nær 3 er ret tynde, ca. 5 mm tykke skår med en overflade, som changerer fra sortbrun til mørk brungrå og rødlig yderside og en ligeså changerende inderside. Fladerne fint glattede og magringen er meget fin. Et af sideskårene har på indersiden et markant indtryk.
De tre randskår fra samme kar har en randiameter på ca 22 cm. Randen er 1, 5 cm høj udsvajet let fortyndet med en runding mod randen, som selv er næsten lige afskåret. Selve bugen er tilsynelandende stærk rundet. Det ene randskår viser spor af en hank placeret lige under randen. Tykkelse 6 mm.
De sidste randskår har et mere markant, knap så rundet knæk til randen og med en lige rand med en let afrundet flad rand. Tykkelse 5 mm.
Ovenstående skår skal formentlig henføres til førromersk jernalder.