Om genstanden
Keramik fra bortgravning af kulturlag i nordenden syd og øst for pumpehul.
53 skår.
34 uornamenterede sideskår, 11 ornamenterede sideskår, 6 mulige bundskår, 2 randskår.
-12 sideskår, diverse små skår samt et større skår, som ikke umiddelbart lignede de øvrige.
-1 muligt bundskår af ret fintmagret mørkt brungråt glattet keramik.
-7 sideskår fra samme kar med rød yderside, lidt ru og mørk grå glattet inderside med lidt madskorpe. Ret fin magring, men med mange store magringskorn. Muligvis kommer disse skår fra samme kar, hvorfra der er fire meget tykke let ujævne flade skår og et skår, som har lidt spor af et knæk med indvendig runding, fra fx en bund. Skårene er muligvis en bund, men den ene side er let konkav (den røde side) og den anden (grå) let konveks.
-2 sideskår (kan sammensættes) er meget tynde (3 mm) med glattet næsten sort yderside og nærmest glittet inderside. Fin magring. Muligvis jernalderkeramik?
-1 meget groftmagret skår viser et bugknæk. Gråbrun farve, glattet inderside.
-2 tykke (10 mm) sideskår fra samme kar, gråbrun yderside, glattet og med en lodret fure, og finere glattet mørk brungrå inderside. Fin magring med enkelte større magringskorn.
-11 uornamenterede sideskår kommer sandsynligvis fra samme kar som fem ornamenterede sideskår og to mindre randskår. Et uornamenteret og to ornamenterede skår kan sammensættes. Skårene har let ru rød overflade med få lodrette ret brede furer og en finere glattet mørk brungrå inderside magringen er mellemfin med en del store korn i. Randskårene viser en lodret afrundet rand.
-1 sideskår er skråkrydsskraveret, mellemfint magret med få store magringskorn. 10 mm tykt.
-1 sideskår har meget markeret skulder, glattede uornamenterede sider. Ret fin magring men med en del større og store magringskorn.
-4 ornamenterede fragmenterede sideskår med spor af furer i både mulig lodret form og mulig vinkelform samt enkelte runde indstik. Fra flere forskellige kar.
-1 skår med bugknæk og ornamentik i form af lodret bugafstribning fra bugen og nedover. Ret markant bugknæk. Brungrå glattet yderside og mere ru gulbrun inderside ret fint magret, men med en del store magringskorn. Ca. 10 mm tykt. Kunne være fra en tragtshalskrukke fra fra TN II ( sarup I) (se plance: 19 billede: a i Saruppladsen vol.3 (kataloget)).