Om genstanden
støbeform?
Resultat af arkæometrisk analyse (indsat tekst, se rapporten for figurer):
Der blev foretaget to analyser af leret i det indre af ”formen” og to analyser nær den sortsværtede
overflade.
”Formen” er fremstillet af almindeligt rødbrændende ler, som har et ret højt kvartsindhold.
Det tyder på, at leret er magret med kvartssand for at gøre det mere holdbart over for høje
temperaturer.
Titanindholdet er forholdsvist højt, og dermed højere end det normalt ses i østdansk ler.
Det forekommer dog sandsynligt, at ”formen” kan være fremstillet af lokalt ler.
Både i det indre og i overfladen er der tydelige spor af kobber (0,6 % CuO). Der fandtes dog kun
ubetydelige spor af mulige legeringselementer som tin, bly og zink. I overfladen fandtes dog en
relativt høj koncentration af arsenoxid (As2O3), og i det indre en noget mindre men stadig tydelig.
På denne baggrund er det meget sandsynligt, at der faktisk er tale om en støbeform, som har været
anvendt til støbning af en kobberlegering, som i det mindste indeholdt arsen.
Kobberlegeringer med arsen som eneste legeringselement var relativt almindelige frem til ca 1500 f.
Kr, hvor deres betydning hurtigt aftog. I sidste halvdel af ældre bronzealder findes de dog stadig,
for næsten helt at forsvinde i starten af yngre bronzealder. Tinbronze vedblev dog at indeholde en
smule arsen helt op til omkring år 0. Hvis støbeformen skal dateres til ældre romertid, er det derfor
mest sandsynligt, at det høje arsenindhold primært afspejler arsens større flygtighed og indtrængning
i formvæggen, og at den støbte legering har været en tinbronce med et vist indhold af arsen. Da
zink fordamper kraftigt ligesom arsen, måtte man forvente, at have set spor af det, hvis det havde
været tilstede i legeringen.
