Om genstanden
Et sort- hårdbrændt randskår med markant fortykket og klart faceteret rand. Et markant fortykket og faceteret rand af rød/brunt brændt gods, fra et større kar. Et lige afskåret randskår, sortbrændt. To sammenpassende randskår fra et større kar, fortykket let faceteret rand. Mellemfint magret rød- brunbrændt. Et bugskår med rest af en X-formet klart faceteret hank, fra et større kar. Et randskår læben og del af rand mangler, hårdbrændt sort gods, ansats til facetering. Tre sideskår af et gråbrunt tyndvægget fint magret gods. De to skår er sammenpassende og det tredje er dekoreret. Her ses rester af fire lodrette furer der skæres af en vandret fure, (dekoration kun bevaret på ca. 3,5 x 2 cm.). Et sekundært meget rødbrændt sideskår hvor der ses del af hullet fra en gennembrudt hank. To bundskår fra et større forådskar af fint til mellemfint magret rødbrændt gods, bunddiameter mindst 13 cm. Et ukarakteristisk sideskår af fint glittet sortbrændt mellemtykt gods, muligvis fra samme kar et mellemstort bugskår med fire vandrette furer der stopper under det aller yderste af en hankansats. 40 små og mellemstore ukarakteristiske sideskår af mellemfint til groft magret gods, størstedelen er formentlig fra samme store forrådskar.
Ud fra hanken skal funde formentlig dateres til ældre romertid periode I, men det kan ikke med sikkerhed afgøres.