Om genstanden
Omhyggeligt sammenfoldet og sammenbanket til en kvartfigur af en cirkel - perleranden er også fladbanket. Største tværmål 2,3 cm. Tykkelse 0,3 cm. 11,39 gram.
Brakteat af guld med en vægt på 11,4 gram. Stykket er foldet sammen to gange og fladhamret, så brakteaten næsten er blevet firkantet. Der er ingen spor af øsken.
Motivet er tydelig nok af samme type som kendes fra tre andre fynske guldbrakteater fundet ved Broholm, Enemærket og Elmelund. Disse viser to ’kejserbuster’ med forbundne kapper og i alt 3 cirkelformede ’fibulaer’. På grund af sammenfoldningen er det kun den nederste del af det omtalte centrale motiv, der kan ses på Rågelund-smykket, men de to busters hængende buer (kapperne) og de cirkulære fibulaer er ikke til at tage fejl af.
Der er øjensynligt tale om en ny variation af de andre stykkers kendte præg.
Morten Axboe 2/6 2018 i mail:
Der er tale om et nyt præg, som får betegnelsen IK 680 Rågelund-A i min fortsættelse af brakteatkataloget.
Brakteaten er jo stærkt mishandlet: Foldet to gange sammen og derefter yderligere hamret flad. Det ses tydeligt på randtråden, og der er er også klare spor af hammeren flere steder på fladen. Det er jo sket i oldtiden – brakteaten har sikkert været på vej i smeltediglen – og det er en vigtig del af dens historie. Jeg mener bestemt ikke, vi skal prøve at rette den ud, hvor frustrerende det end er for mig ikke at kunne se hele motivet. Det ville sikkert heller ikke gå godt...
Jeg har prøvet at sjusse den oprindelige diameter udfra randens krumning. Det er ret usikkert, men tyder på en diameter på 5-6 cm. Den store B-brakteat fra Gudme II måler 5,5 cm, så den nye har da været pænt med! Vægten på 11,39 g er også langt over gennemsnittet – og det er vel endda uden øsken.
Præget hører helt klart til Alexandra Peschs ‘Formularfamilie’ A4, som vi ellers kun kender fra få brakteater: De stempelidentiske brakteater IK 47,2 Broholm-A og IK 47,3 Enemærket-A (Mackeprang pl. 3:6) og det nært beslægtede præg IK 47,1 Elmelund-A (Mack.. pl. 3:9) med to ’kejserbuster’ med forbundne kapper og i alt 3 cirkelformede ’fibler’ (Pesch 2007, FF A4). På grund af sammenfoldningen er det kun den nederste del af det prægede motiv, der kan ses, men de hængende buer (kapperne) og de cirkulære fibler er ikke til at tage fejl af.
På den anden side må der være tale om et nyt præg. Trods mishandlingen kan der ikke være tvivl om at kejserfiblen længst til højre har en dobbelt kontur: Den består af to eller måske tre koncentriske cirkler omkring en fordybning, hvor alle de øvrige kejserfibler (også de to andre på Rågelund-brakteaten) er tegnet som en knop eller bukkel med en enkelt omgivende cirkel. Den er også påfaldende større end prægets to andre fibler.
Der ser også ud til at være en forskel ved fiblen længst til venstre, hvor man ser enden af den omløbende indskrift. På IK 47,1 Elmelund-A slutter indskriften nederst med et T-lignende tegn, placeret under den venstre fibel med den øverste tværstreg ved overgangen mellem fibel og kappe. På IK 47,2-3 er der også et T-lignende tegn, hvis øvre tværstreg står udfor fiblen. På mit foto af M 60/6 er der muligvis to yderligere linier under T’et, som jeg dog ikke har taget med på min tegning (og som heller ikke er med på IK-tegningen). På Rågelund-brakteaten er der også et T-lignende tegn, hvis øvre tværstreg dog er placeret langt over den venstre fibula. Under det er der to radiære linier, der enten kan være et ’bogstav’ eller måske er tænkt som vedhæng til fiblen. Det kan ikke helt udelukkes at ’T-et’ er en slags hagekors.
