Om genstanden
Et enkelt randskår, 15 sideskår hvor det største måler 6x8 cm. og enkelte klumper brændt ler.
Randskåret er kraftigt udfaldende, nærmest vandret, ufortykket og afrundet. Overgangen mellem bug og hals er markeret ved en bred fure. Gråt til gråbrunt gods med en tykkelse på 6 mm. og en meget tæt magring.
Sideskårene fremstår i lysbrune og gråbrune nuancer med en godstykkelse på 6-9 mm. og en fin men tæt magring. På indersiden af flere skår ses tydelig fastbrændt madskorpe. På baggrund af sideskårene kan der udskilles skår fra tre kar, hvoraf størstedelen antagelig tilhører randskåret.
Den brændte ler har en meget spredt, hvis over hovedet nogen, magring.
Datering.
På baggrund af randudformningen og furen dateres keramikken til ældre jernalder og antagelig yngre førromersk eller tidlig ældre romersk jernalder.