Om genstanden
Vægt: 6,9 g
Dimensioner (længde x bredde x tykkelse): 20x9x9 mm.
Ombukket 1-2 mm tyk sølvplade. Stykket er klemt helt sammen i den ene ende.
Der er tale om randen af et romersk fad/en tallerken. Antagelig relativt stejlsidet. Randens øverste 4 mm er fortykket på både inder- og yderside. Herunder ses på indersiden en 3 mm bred fure, der nedad afsluttes i en meget spinkel streg (synes at være indpunslet). På ydersiden afløses fortykkelsen nedad af en 2 mm bred fure.
Stykket er afklippet på tre sider (kun selve randen er original). Stykket modsat randen er delvist brækket af, hvor ved de to sølvplader er blevet adskilte og laver en "munding" med en åbning på ca. 8 mm. På indersiden ses nær den ene kant et hug-/klipspor.
Funktion: Del af romersk bordservice, rand af tallerken eller fad. På baggrund af den let deformerede krumning af randen har fadet haft en diameter på ca. 20 cm.