Om genstanden
Vægt: 1,4 g.
Fragment af en spinkel sølvspiral. Der er tale om et langt stykke med 14-15 omviklinger. Stykkets længde er 18 mm. Sammen med x29 og x31 er længden 40 mm. Spiralens tværsnit er rundt med en diameter på ca. 5 mm. Tråden har omtrent rundt tværsnit med diameter på 1 mm. I længderetningen (særligt tydeligt, når x29 hæftes på) ses en krumning. Krumningen er antagelig ikke oprindelig, men skyldes den delvise destruktion før nedlæggelse i depotet.
Funktion: Spiral evt. fra sølvfibel, muligvis fra relieffiblen, x8 (men måske er spiralen for spinkel?). Stykket hører sammen med den helt ensdannede spiral x29 og antagelig også de tre små fragmenter i x31.