Om genstanden
Vægt: 5,3 g
Dimensioner (længde x bredde x tykkelse): 28x12x6 mm.
Form mv.: Et 2 mm tykt stykke sølv, der har en ombøjning i den ene ende. I udbøjet tilstand vil stykket have et firkantet, omtrent kvadratisk omrids. Alle fire sider er klippede af, to pænt klippede med lige sider og to med mere bugtede/flossede forløb (opstået som følge af klip kombineret med afbrækning). I sin sammenbøjede form er stykket nærmest trekantet set fra oven.
Stykket har en ca, 5 mm bred bort, der hæver sig ca. 1 mm over resten af fladen og som sidder 5 mm under den ene kant. Over borten og ca. vinkelret her på ses en række tætstillede cirkelslag. Cirkelslagene er lavet ved svage indpunslinger (disse ses på detailfoto). Såvel borten som cirkelslagene må opfattes som ornamentale elementer. Der er mest sandsynligt tale om dele af romersk service.
Funktion: Klip af romersk service.