Billede

Ler, Lerkarskår, ornamenteret

Inventarnummer
OBM2830-X57

Om genstanden

Pose 1/2

12 randskår fra to forskellige kar samt omkring 50 større og mindre sideksår.l

Randskårene stammer fra to kar i henholsvis gråbrunt og gråsort gods med en godstykkelse på 8 og 10 mm. Randene er relativt korte, ufortykkede og nærmest skråt afsat fra skulderen. Begge rande er afrundede. På det gråsorte kar ses en tydelig fastbrændt (mad?)skorpe på ydersiden.

De resternede sideskår er af samme type som de ovenfor beskrevne randskår og fremstår i samme gods. På to skår ses afbrækkede, båndformede hanke.

Pose 2/2

Kar 1.
Omkring 50 ornamenterede skår dækkende over både rand-, side- og bundskår. Flere af skårene kan sættes sammen til større karflader og der er antagelig tale om størstedelen af et meget fint ornamenteret kar. Randen har en højde på 2 cm, er let udfalden og lige afstrøget. Skårene fremstår i et lysgråt gods med en tykkelse på 5-6 cm og en fin magring. Karret synes at have været af Albrechtsens type 21; vase med buet side og udbøjet mundingsrand (Albrechtsen 1968, 268-269). Bunddiameteren anslåes til 8-9 cm.
Ornamentikken dækker hele karrest overflade fra skulder til bund. Karrets overdel er ornamenteret med et zoneopdelt mønster fra skulder til karrets bug bestående af vinkelbånd indrammet af vandrette furer. Skulderbåndet har således en bredde på 5 cm. og består øverst af tre og nederst af to furer. Herimellem vinkelbånd ved to parallelle furer. I vinkelbåndenes trekanter ses en lodret afstribning i trekanterne på basen, mens trekanterne på spidsen ikke indeholder ornamentik. Karrets underdel er ornamenteret med en lodret, fladedækkende kam- eller stregornamentik, der afsluttes med en vandret fure inden karrets bund.

Kar 2.
Omkring 20 skår fra samme kar hvoraf størstedelen er ornamenteret. Karret er nærmest dobbeltkonisk med et skarpt afsat bugknæk og en let konkav over og underdel. Skårene fremstår i et brunt og gråbrunt gods med en tykkelse på 7-8 mm. Der er antagelig tale om et kar af samme type som kar 1 ovenfor men knapt så rigt ornamenteret. Ornamentikken er begrænset til karrets overdel og selve bugknækket. Overdelen er ornamenteret med et zoneopdelt mønster fra skulder til karrets bug bestående af vinkelbånd indrammet af vandrette furer. Skulderbåndet har således en bredde på 9 cm. og består øverst og nederst af tre indtrukne streger. Herimellem vinkelbånd ved tre parallelle streger. Vinklerne udgår både fra top og bund af de vandrette streger og der dannes således et intrikant mønster af trekanter med spidsen op og ned samt firkanter stillet på spidsen. Enkelte af trekanterne har en lodret afstribning, mens der i firkanterne på spidsen snart ses enten en lodret afstribning eller cirkulære indstik. På selve bugen ses to horsontale rækker af indtrykte gruber med en diameter på 4 mm. Underdelen af karret er ikke ornamenteret. Bunddiameteren kunne måles til 10,5 cm.

Tolkning og datering. Der kunne udskilles 3-4 forskellige kar hvoraf de to var meget rigt ornamenteret. På baggrund af ornamentikken dateres skårene til yngre romersk jernalder og antagelig den tidlige del.

Tilknyttet sag

Tyrsbjergvej OBM2830

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Propagandamønt, Danmark

Propagandamønt

Propagandamønt, Danmark

1933

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.