Om genstanden
3 randskår, 3 bundskår og 13 sideskår. Bedømt ud fra randskårene er minimum to kar repræsenteret.
Kar 1 består af to randskår, der kan sammensættes. Godset er svagt rødbrændt og mellemgroft magret med en tykkelse på 6 mm. Randen er lige afstrøgen.
Kar 2 består af et randskår med en båndformet hank placeret umiddelbart under randen. Godset er lyst gråbrunt og fint til mellemgroft magret med en tykkelse på 5 mm. Randen er let udsvajet og lige afstrøgen.
Baseret på randenes og hankens udformning dateres keramikken til førromersk jernalder.