Om genstanden
3 randskår og 9 mindre sideskår. Bedømt ud fra randene er minimum to kar repræsenteret.
Kar 1 består af to mindre randskår. Godset er gråbrunt og mellemgroft magret med en tykkelse på 5 mm. Randen er lige afstrøgen.
Kar 2 består af et randskår med en høj hals med blød overgang fra hals til skulder. Godset er svagt rødbrændt og fint magret med en tykkelse på 6 mm. Randen er fortyndet og svagt udsvajet. Mundingsdiameteren har været 14 cm.
På baggrund af randenes udformning dateres keramikken til ældre jernalder, sandsynligvis førromersk jernalder.