Om genstanden
Udskilt fra x435. Større samling af helt hvidbrændte knogler. Der er formodentlig tale om en brandgrav. Der ses flere bevarede ledender, om end knoglerne er stærkt fragmenterede.
Knoglerne er eftrefølgende vurderet af arkæolog, Andreas Hårde med henblik på osteologisk bestemmelse:
Vægt: 345 g.
Bevaringsgrad: Knoglefragmenterne varierer i størrelse fra få mm til ca. 3 cm.
Analyse: Omfatter hovedsagligt brændte ukarakteristiske knoglefragmenter. Fragmenterne er hvide til gråhvide. I materialet ses enkelte ryghvirvler, epifyser og ledruller fra får (Ovis aries)/ged (Capra hircus) og svin (Sus scrofa). Desuden ses et kæbefragment med tandrødder, fra et større rovdyr, formentlig hund (Canis familiaris).