Om genstanden
Fire randskår, et ornamenteret skår og omkring 30 mindre, ukarakteristiske sideskår.
Randskårene er korte, let udfaldende og afrundede. De fremstår i brunt og gråt gods med en tykkelse på 5-7 mm og en fin magring. Det ornamenterede skår fremstår i et grot gods med en tykkelse på 5 mm og en fin magring. Ornamentikken består af vandrette furer, skråtstillede streger og en fingergrube. De resterende skår fremstår i samme gods som ovennævnte og er ukarakterristiske.
Datering. På baggrund af randudformning samt ornamentik dateres keramikken til romersk jernalder og antagelig den yngre del.