Om genstanden
5 randskår, 2 skår med overgang hals/bug, 3 bundskår og 32 sideskår. Skårene stammer fra 7-10 kar. De er generelt groft magrede med tydelige magringskorn. Skårtykkelse: 0,8-1,5 cm med en klar dominans af tykvæggede skår. Skårene er rød- og brunbrændte.
De fem randskår er fra fem forskellige kar. Randene er generelt lige afrundede. På tre af skårene ses overgang til bug med en markant vinkling. På det ene skår ses på ydersiden en svag furer/afglatning under randen.
Skårene med overgang hals/bug er fra to forskellige kar. De har som randskårene en markant vinkling af overgangen bug/hals. På det ene skår ses en tydelig runding af bug, mens der er en svag antydning af runding på det andet.
Bundskårene er formodentlig fra to forskellige kar. De har en skarp vinklet bund, med en vinkel nærmende sig 90°.
Mange af sideskårene kan være fra samme kar - groft magret, tykvægget, rødbrændt, antageligt større (forråds)kar (skårene er ikke forsøgt sat sammen). Der er lidt madskorpe på et af skårene.
Datering: senneolitikum ud fra kraftigt udsvajet hals/rand.