Om genstanden
Del af forrustet bølgerandsko med to helt og en delvis bevaret bølge, hvor der i den ene af de bevarede bølger er et isiddende hesteskosøm.
Det bevarede stykke af skoen er ca. 7 cm langt og mellem 2,1 og 2, 6 cm bredt med en tykkelse på ca. 0,6 cm. Tilsyneladende er den ene af de bevarede bølger placeret umiddelbart til venstre for tåstykket på skoen. Selve tåstykket er dog ikke bevaret.
Yderranden har det for bølgerandskoen karakteristiske bølgeformede forløb (Arentoft 1986:93ff) og sømhullerne på undersiden er placeret ud for bølgerne og er nedsænkede i sidestykkerne, hvilket ligeledes er et karakteristisk træk for bølgerandskoene. Sømhullerene er ca. 1,5 cm lange og 0,8 cm brede med en let oval form.
Oversiden på skoen er jævn, men ikke helt flad, hvilket dog er svært bestemmeligt på grund af stykkets generelle bevaringstilstand. Hverken skærpehul eller hager er bevaret på skoen.
Det bevarede søm er isiddende i den midterste af de bevarede sømhuller - dvs. i det andet sømhul fra tåstykket. Selve sømhovedet er forrustet, hvorfor den oprindelige form ikke med sikkerhed kan afklares. Tilsyneladende har sømmet oprindeligt haft et trekantet hoved, der kun er moderat nedslidt (jf. Arentoft 1986:96, fig. 19). Hvor sømmet kommer ud på oversiden af skoen er det ombukket mod skoens yderside.
Dateringen for bølgerandsko falder groft mellem slutningen af 1000-årene til midt i 1200-tallet med en klar hovedvægt i den sene del af perioden. Ingen sko af bølgerandstype kan med sikkerhed placeres senere end midten af 1200-tallet (Arentoft 1986:108f).
Stykket dateres derfor til ældre middelalder (1000-1250) med en størst sandsynlighed for den sene del af perioden.