Om genstanden
Spejlkløvet træstykke på 93x17 cm - breddest på midten fra brønd LUQ. Stykket er spejlkløvet og har et spidst trekantet tværsnit. På stykket kan observeres en del hugspor, hvoraf en del sikkert stammer fra udgravningen. Bredsiden bærer dog tydelige spor af tilhugning/forarbejdning. I den ene ende af stykket ses en tydelig tildannet tap. Tømmeret fandtes som en del af brøndkassen i LUQ (K59). Muligvis er der tale om kasseret bygningstømmer.
Der er udsavet skive til dendrodatering.
Prøven er dendrodateret af Aoify Daly, hvorfra følgende oplysninger stammer:
Datafangst og bearbejdning er foretaget med programmet "DENDRO" (Tyers 1997) og til beregning af t-værdien (synkronoseringsværdien "t-test") er benyttet "CROS" (Billie & Pilcher 1973). Til analysen er benyttet grundkurver og lokalkurver fra Nordeuropa. Den samlede rapporten er vedlagt i sagens akter (dendro.dk rapport 4:2007).
Prøven var af eg (Quercus sp) og havde et årringinterval på 244 år med starttidspunkt 530 AD og sluttidspunkt 674 AD. Der var ikke bevaret splintved eller bark på stykket.
Den samlede vurdering er at fældningen af træet er foregået efter 685.
Specifikt fundsted: LUQ