Om genstanden
Del af H-formet hank opsamlet ved maskinudgravning af gruben HPF.
Selve hanken er ca. 6 cm lang og 3 cm bred på midten. Tykkelsen er ca. 1 cm med et fingerhul på ca. 2,5 cm. Den øvre og nedre del af hanken er hæftet på karsiden med to ca. 3,5 cm lange, 1,3 cm høje og 1,2 cm brede vulster der markerer hankens ekstreme x-form. Kun den ene side af x-et er bevaret. Hanken har oprindelig haft form som et liggende H.
Godset på karret er mellemgroft med en godstykkelse på ca. 0,5 cm og en orange brun til grålig brun farve med tydelige spor af magringen i overflade og profil. Stykket stammer sandsynligvis fra et større forrådskar.
Datering: Hanketypen har flere direkte paralleller i ældre romersk jernalder, hvorfor dette stykke også henføres til denne periode.
Specifikt fundsted: HPF