Om genstanden
En ubestemmelig forrusttet jerngenstand, hvis ene del består af en flad let ovalformet plade (ca. 1,5 x 1,9 cm), hvor der, lidt forskudt fra midten, er et tilnærmelsesvist cirkulært hul med en diameter på ca. 0,3 cm. Den tyndeste del af denne plade fortsætter i en bøjet, ca. 1,4 cm lang, tap med tilnærmelsevist cirkulært tværsnit. PÅ den yderste del af tappen ses en tydelig, men ikke recent, brudflade.
Sandsynligvis er der tale om en form for beslag eller alternativt et hængsel, der har været fastgjort via hulle i den pladeformede del af genstanden og hvor tappen i givet fald har udgjort selve krogen på hængslet. Det har ikke været mulgit at finde paralleller til stykket hvorfor dateringen bygger på det øvrige genstandsmateriale fra samme kontekst.