Om genstanden
Blandet keramik. 10 skår, heraf 2 randskår og 1 bundskår - og så et stykke af en lerblok.
Lerblokstykket viser to flader vinkelret på hinanden og dele af indersiden af lerblokken. Stykket måler ca. 5,5 x 3,5 x 5,5 cm. Indersiden er rødbrændt mellem magret ler, ydersiden eller overfladen er pænt glattet rødbrændt eller let gullig. Der er ingen spor af ornamentik.
7 skår er sideskår - og kommer ud fra overfladen nok fra to forskellige kar. Keramikken er mellemfint magret med jævne flader og en tykkelse på 10-11 mm. Det ene kar har en ensartet lys gullig yderside, mens det andet kar har en mere meleret rødlig brun yderside.
Bundskåret kunne ligne skåret med den rødlig brune yderside, mellemgroft magret, 9 mm tyk karside, glattede flader. Indersiden er mørkegrå. Bunden er klart afsat med en klart markeret overgang mellem side og bund. Den nederste ca. 1 cm af siden er nærmest lodret, før siden svajer jævnt udad, hvorfor bunden er særlig tydelig. Bunddiameter på ca. 10 cm.
2 randskår kommer fra samme kar. Skårene er 4 cm høje, og viser svagt udsvajet rand. Randen synes svagt fortykket, afrundet, med en lille 'pølse' på ydersiden som skaber en irregulær markering af randen på karrets yderside.
Datering: Lerblokke kendes især fra FRJ, evt. ned i YBA. Afsatte bunde kan både være BA og JA, og randforløbet tyder med den svage fortykning evt. på ÆRJ, selvom randforløbet snarere antyder en lidt ældre datering. Keramikken dateres derfor primært jfr. lerblokken, mens keramikken snarere ville give en bredere datering til ÆJ.
Specifikt fundsted: LP