Om genstanden
Nøgle af jern, i to ikke sammenhørende fragmenter. Forreste del er 6,7 cm og består af en stang med rektangulært tværsnit og et rektangulært, fladt blad, ca. 2,6x1,9 cm med en fortykkelse forneden. Hertil kommer et 2,3 cm langt fragment fra nøglens bagende, der antagelig har været afsluttet i et stort, ovalt øje som gengivet i Lindblom 1993 i Fynske Minder s. 156. Nøglen har således været mere end 9 cm lang.