Om genstanden
3,3 cm lang og helt velbevaret bronzefibula med høj nåleskede og let udsvajet fod (Almgreen type VI). Nåleskeden 1,1 cm høj. Selve fibelkroppen består af en flad plade med en bredde på 6-7 mm, der er bredest ved nåleholderen. I profil er fiblen, fra bagtråden og ned til nåleholderen, buet, hvorefter pladen flader ud til nåleholderen. Der ses ingen ornamentik på fiblen. Hele bagtråden og spiralen er bevaret og der ses henholdsvis seks og syv vindinger på venstre og højre side af selve nålen. Nålen nåler 2,8 cm og når således kun halvvejs op i nåleholderen.
Datering.
På bagrund af fibeltypen dateres denne til begyndelsen af yngre romersk jernalder.
Litteratur:
Fibel und Fibeltracht: Reallexikon der Germaischen Altertumskunde 8, s. 503, 4, Berlin, New York.