Om genstanden
Urne. Treledet fingodskar med tre hanke (Albrectsen 1956 T. 7). Iflg. Ole Stilborg indgår der diatoméerholdigt ler i magringen. På underdelen er overfladen let ru, uden at være beklasket, mens den er glat på overdelen. Karrets randparti er afpløjet. Det højftsiddende bugparti er jævnt afrundet, og de små, bevarede partier af halszonen synes at vise, at denne har været udadfaldende. På overdelen danner 2-3 smalle, vandrette furer den nedre afgrænsning af et ornamentbælte, der består af skråtstillede furebundter, der forløber hele vejen omkring karrets overdel, blot afbrudt af tre små, x-formede hanke med kraftigt udsvajede fæster. Opadtil afsluttes ornamentbæltet af en lav, vandret liste med lodrette til skrå indsnit, og umiddelbart herover ses knækket til den afpløjede hals. Bevaret H. 26 cm. Bd. 35,5 cm. Bunddiameter: 15,0 cm. B, næppe sent i perioden.
Skårene x540 hører til karret.
1 lille sideskår i groftmagret gods. 4 g. Fra bikar? Jernalder?