Om genstanden
AT 1a: Lerkar, underdel af mindre treledet hankekop, som har været fragmenteret allerede ved placeringen i gravgruben. Karret er tyndvægget og fintmagret, og det er vist ikke sekundært brændt (Albrectsen 1968 T 4?). Bugknækket er afrundet, og halsen er let udadfaldende, lav og ufortykket. Fra bugknækket og til tæt ved overgangen fra skulder til hals har været fastgjort en hank med ovalt tværsnit. Denne har antagelig været afbrudt før deponeringen. Overdelen har været dækket af skiftevis skråtstillede bundter af smalle furer. Højde: Ca. 11 cm. Bunddiameter: 7 cm. Bugdiameter: Ca. 15 cm. Vægt: 452 gram. C1.