Om genstanden
BI 1a: Lerkar, underdel af stort, afpløjet treledet lerkar (antagelig Albrectsen 1968 T. 39). Godset er tykvægget og fintmagret, og karret har let markeret standring. På karrets skulder ses bundter af smalle og lave furer, og mellem disse er klynger af ca. 1,3 cm brede, lave og cirkulære gruber og vistnok enkeltstående ca. knap 3 cm store tilsvarende gruber. På karrets koniske hals ses smalle, vandrette furer. Bunddiameter: 20 cm. C3.
BI 1b: Lerkarskår, et indtil 3 cm stort randskår af tyndvægget, fintmagret og treledet kar, antagelig lille hankekar. Randen er tynd, udadfaldende og lige afskåret. Karret er oxideret brændt, evt. som følge af let sekundær ildpåvirkning. Vægt: 3 gram. C.
Hertil hører skår x2495.