Om genstanden
Sværd, tveægget, sammenbøjet tre gange, således at det nu fremtræder med en længde på ca. 27,5 cm. Æggene forløber helt parallelt, og den let bukkede angel har ganske svagt trapezoidt omrids og en tykkelse på 0,7 cm. Anglen afsluttes i en ca. 1,1 cm lang tap med cirkulært tværsnit. Overgang fra angel til klinge som Biborski & Ilkjær 2006 Abb. 113a, afslutning af spids som Abb. 107 S1. Klingetværsnittet Abb. 106,3. På spidsen og kun her er æggen slebet i facet. Længde ca. 79,5 cm; heraf udgør anglen 17,5 cm og spidsen 2,4 cm. Maksimal klingebredde 3,7 cm, minimal 2,8. Klingetykkelse: 0,6 cm. Anglens største og mindste bredde h.h.v. 1,4 og 0,9 cm. C1.