Om genstanden
GR 1: Lerkarskår, ca. 30 indtil 8 cm store, men for hovedpartens vedkommende langt mindre, skår af tyndvægget, finmagret, treledet hankekop (Albrectsen 1968 T. 3). Skårene, der er sekundært til kraftigt sekundært brændt, synes især at stamme fra karrets overdel; fra bunden er kun et enkelt lille skår. Bugknækket er afrundet, og halsen er kort, lodret og tynd. Fra overgangen hals/skulder til bugknækket sidder en båndformet hank med afrundet rektangulært tværsnit. Der ses ingen ornamentik på skårene, men dette kan muligvis skyldes den sekundære ildpåvirkning. Rd. 10 cm. Vægt: 174 gram. C1.
Beskrivelsen omfatter tillige x1595 og x1317.