Om genstanden
Stangskjoldbule af jern (Ilkjær 1990a T. 3b-c). Skjoldbulen er deformeret ved, at overdelen er trykket ned i underdelen og den flade krave er delvis banket ind til halsen. På røntgenfoto ses to eller tre skjoldbulenitter at sidde skjult i den ombukkede krave. Yderkanten på den 1,8 cm brede og flade krave er ornamenteret med skrå hak, der ses både ovenfra og fra siden. Skjoldbulens samlede diameter har været ca. 16,5 cm, mens højden ikke kan fastslås. Den ca. 3,9 cm høje hals er lodret, mens overdelens form ikke kan fastslås. Overgangen til den mindst 6,5 cm lange stand, der foreligger løst som x2557, er ret skarp.