Om genstanden
1 ornamenteret sideskår, 2 randskår, 3 bundskår (hvor to kan sættes sammen), 30 sideskår og 6 afsprængte flager. Det ornamenterede skår er ca. 6x4 cm med lodrette, let indridsede streger. De 2 randskår er 2,5 og 3 cm x 2 cm. Det ene er med tynd, afrundet rand. Det er ca. 0,5 cm tykt og brunbrændt på begge sider. Det andet er med lige afskåret rand. Det er ca. 0,9 cm tykt, rødbrændt på ydersiden og brunbrændt på indersiden. Randskårene er fra hvert sit kar. De 3 bundskår er ca. 1,5 cm tykke. Det største skår er ca. 8x6 cm. Det ene skår har lidt af karsiden bevaret, som er ca. 0,9 cm tyk her ved bunden af karret. Skårene er rødbrændte på indersiden og lyst brungulbrændte på ydersiden/bundfladen. De to af skårene kan som nævnt sættes sammen og det tredie skår er formodentlig fra samme kar, et forrådskar med bunddiamter på anslået 13 cm. De 2 største sideskår er ca. 8x6 cm. Sideskårene varierer i tykkelse fra 0,4-1,2 cm. I brænding ses rød-, lyst brun- og brunbrændte skår. På enkelte skår ses rester af madskorpe. Der er minimum skår fra 5 kar, formodentlig flere.