Om genstanden
11,3 cm lang hjortetaksøkse, lavet af rosenkransenden af kronhjortetak. Rosenkransen er bortskåret, og herunder er et nærmest ovalt skafthul. Ægpartiet er fjernet ved en grov ringkørning, hvis formål må have været at lave en ny æg. Stykket er glatskrabet, men ikke poleret. En datering til yngre bronzealder eller ældre jernalder er mest sandsynlig. En ledsagende seddel oplyser: "Knogle af formentlig Urokse. Haandtag til Skærpe ca 1000 Aar f.Kr.".