Om genstanden
Et enkelt randskår med en ufortykket rand, der nærmest er afsat vinkelret på halsen. Randen er desuden facetteret og skulderen markeret med en svag fure, hvilket giver en halshøjde på 2 cm. Gråsort gods med en tykkelse på 5 mm. og en relativ fin magring.
Datering: Keramikken kan dateres til Førromersk Jernalder, men da randen er facetteret og ikke fortykket, kan der muligvis være tale om sen periode 2 eller periode 3a efter Becker. Se Albrectsen 1954, fig 13-14 & fig 19-22.