Om genstanden
Et fragment af en ildbuk, uden egentlig bevaret bagside. Stykket var ca. 1,5 cm tykt, 9,5 cm højt og ca. 5 cm bredt, med bevaret bund/standflade. I toppen af stykket sås begyndelsen til et hul (et halvt hul), med en diameter på ca. 2 cm. Stykket var let groft magret, rød i farven og dårligt brændt. Fragmentet synes at være identisk med stykkerne X61 og stammer sikkert fra samme ildbuk. Fragmentet af ildbukken kan ikke dateres nærmere end til yngre førromersk- eller ældre romersk jernalder (jf. Steen Hvass 1985: Hodde).