Om genstanden
Syv stykker af let groft magret, rødt og let dårligt brændt keramik, ca. 1-2 cm tykke. På tre af stykkerne sås dele af bund/standflade. Der er antageligt tale om fragmenter af en ildbuk og stykkerne synes at være identiske med stykket X59 og stammer sikkert fra samme ildbuk. Fragmenterne af ildbukken kan ikke dateres nærmere end til yngre førromersk- eller ældre romersk jernalder (jf. Steen Hvass 1985: Hodde).