Om genstanden
Ca. 25 sideskår (det største måler 9 x 8 cm), 2 randskår og et hankeskår. Det skønnes at skårenen stammer fra minimum 3 forskellige lerkar.
Kar I: er repræsenteret ved to små randskår, et komplekt hankeskår og et sideskår med hankeafsats. Alle tre skår er af tyndt (0,5 cm) fintmagret, hårdbrændt gods med en meget karakteristiske rød godsfarve og magret med sorte granitglimmerkorn. Randen er udsvajet, afrundet og hanken er x-formet med let markeret tagryg.
Kar II: et randskår og 5 sideskår af tyndt (0,4 cm), fintmagret mørkt brunt gods med glittet overflade. Randen er tynd, let udsvajet, men karrets mudingsdiameter kan ikke afgøres ud fra det lille randskår.
Kar III: stor samling af sideskår af relativt tykt (0,9 - 1,2 cm) groftmagret gods med uensartet rødbrun - gråbrun eller brun overflade. Flere skår bærer præg af sekundær brænding. Skårene kan repræsentere et eller flere kar.
Kar IV: et lille glaseret randskår. Datering: Middelalder. Skåret formodes at stamme fra den nærliggende agerrene BJQ.
Samlet datering: Keramikken dateres på baggrund af hanktype (kar I) til yngre førromersk jernalder.