Billede

Ler, Lerkarskår, randskår

Inventarnummer
OBM3981-X304

Om genstanden

26 randskår, 3 hanke, 15 bundskår samt cirka 165 sideskår samt 735g små keramikfragmenter. I alt er der tale om mere end en æblekasse fuld af keramik. Keramik X304 er fordelt ud på i alt fire forskellige poser.

Minimum 20 kar er repræsenteret, antallet er bedømt ud fra randskårene.

Kar I består af 2 randskår (det største måler 8,9x7,5 cm) samt minimum 1 større sideskår 15,2x10,3 cm. Karret er relativt tyndvægget med en godstykkelse på 8 mm. Godset er rødbrændt med en grå kerne. Magringen er mellemgrov med mange mindre granitkorn. Overfladen er ru med granitmagringen i overfladen, dette kan dog skyldes forvitring af overfladen. Randen er tynd og ganske let udsvajet og indsvajningen mellem skulder og hals er forholdsvis markant. Mundingsdiameteren har været omtrent 18 cm.
Datering: Ud fra randens udformning dateres karret til førromersk jernalder.

Kar II består af 3 randskår (15,5x8,6 cm, 13,4x12,5 cm og 8,6x4 cm) deraf det ene med hank samt minimum 3 større sideskår, største måler 16x12,5 cm. Godstykkelsen er omtrent 1,4 cm. Godset er rødbrændt med en mørkegrå kerne. Magringen er mellemgrov med mange mindre granitkorn. Randen er ganske let fortykket og lige afskåren. Mundingsdiameter har været på omtrent 22 cm. Hanken er båndformet og er placeret på halsen umiddelbart under randen og er fæstnet på oversiden af skulderen. Der er tale om et større kar med en kraftig udsvajning mod skulderen.
Datering: Ud fra randens og hankens udformning dateres karet til førromersk jernalder.

Kar III består af 4 randskår (det største måler 8,9x7,1 cm) og minimum 8 sideskår (det største måler 9,6x9 cm). De to af randskårene kan sammensættes til et længere randforløb, der er dog ikke tale om noget recent brud. Der et tale om et åbent treleddet kar med kun en svag udsvajning over skulderen. Mundingsdiameteren har været omkring 22 cm. Karret har en tykkelse på 1 cm. Godset er rødbrændt på ydersiden med en sort kerne og inderside. Magringen er mellemgrov med mange mindre granitkorn. Ydersiden er forholdsvis ru (dette kan dog skyldes forvitring af karrets overflade), mens indersiden er glat. Randen er let udsvajet og ligner nærmest en læbe.
Datering: ud fra randens udformning skal karret sandsynligvis dateres til førromersk jernaler.

Kar IV består af 6 randskår (det største måler 12x10,3 cm) og minimum 10 sideskår (det største måler 10,7x9,5 cm). 4 af randskårene kan sammensættes til et længere randforløb. Der er ligesom med kar III tale om et treleddet kar, dog med en noget kraftigere udsvajning over skulderen. Mundingsdiameteren har været omtrent 18 cm. Karret er forholdsvis tyndvægget men et tykkelse på cirka 6 mm. Godset er gråt både på ydersiden og i kernen og magringen er forholdsvis fin dog med en del mellemstore granitkorn. Ydersiden er glattet. Randen er lige afstrøgen/let rundet.
Datering: Ud fra randens udformning skal karret sandsynligvis dateres til førromersk jernalder.

Kar V består af 2 randskår (det største måler 10,1x4,3 cm). Til karret skal højst sandsynlig også knyttes et skår med en afknækket hank. Mundingsdiameteren har været cirka 16-18 cm. Karret er på ydersiden gråt/let rødbrændt og har en lysegrå kerne. Godset er mellemgroft magret, men alle flader er glattede. Tykkelsen er 7-11 mm. Randen er markant afsat fra halsen og udsvajet fra denne. Randen er ganske let fortykket og lige afskåren.
Datering: På baggrund af randens udformning kan karret dateres til førromersk jernalder.

Kar VI
Består af et enkelt randskår (15,5x9,2 cm), der er for lidt af selve randen bevaret til et man kan fastslå mundingsdiameteren. Karret er forholdsvis tyndvægget med en tykkelse på 7 mm. Godset er rødbrændt med en mørkegrå kerne. Magringen er mellem til fin og fladerne er glattede. Karret har en meget kraftig udsvajning over skulderen umiddelbart under randen, hvilket giver indtryk af et nærmest ballonformet kar. Selve randen er lodret og lige afstrøgen.
Datering. På baggrund af randens udformning dateres karret til førromersk jernalder.

Kar VII
Består af et enkelt randskår (5,8x4,5 cm). Randen har en tykkelse på 9 mm og godset er rødbrændt/gråt med en grå kerne. Magringen er mellemfin. Skåret er knækket ved udsvajningen til karrets overdel. Halsen går direkte over i randen, som er lige afstrøgen.
Datering. Karret skal på beggrund af randens udformning højst sandsynligt dateres til førromersk jernalder.

Kar VIII
Består af et enkelt randskår (3,7x3,7 cm) sandsynligvis fra et lille bæger eller en kop. Godset er rødbrændt med en lysgrå kerne. Magringen er fin og tykkelsen er 6 mm. Karret/koppen er enleddet og siden går således lige over i randen, som er lige afstrøgen.
Datering: Ud fra randens udformning skal karret sandsynligvis dateres til førromersk jernalder.

Kar IX
Består af minimum 3 randskår, der kan sammensættes i et længere forløb (største skår måler 6,5x6,1 cm). Farven er mørkgrå og karret er glattet. Magringen er mellemgrov og tykkelsen er 9 mm. Randen er let fortykket og bredt facetteret. Mundingsdiameteren har været omtrent 26 cm.
Datering: Yngre førromersk jernalder. Dateret på baggrund af randens udformning.

3 randskår og 1 hank er så dårligt bevaret, at de ikke umiddelbart kan knyttes til nogen af de erkendte kar eller sig selv dateres nærmere.
Et enkelt sideskår (6,1x4,4 cm), som på baggrund af farve, magring samt godstykkelse muligvis skal knyttes til kar 4, er ornamenteret med en række runde (finger) indtryk, i alt 4 styk. Denne ornamenteringsform knyttes normalt til yngre bronzealder, men kan også forefindes i yngre førromersk jernalder.
Få af lerkarskårene er sekundært brændt i en let grad, sålede at magrinskornene træder frem i overfladen og kerne bliver lys grå. Hovedparten af skårene bærer dog ikke præg af sekundær brænding.

Pose 4 er beskrevet nedenfor, da de øvrige poser er pakket ned:

ca. 30 - 40 sideskår, 14 randskår og 2 hankeskår. Skårenen repræsenterer minimum 8 lerkar. Da det er vanskeligt at identificere de forsekllige lerkar i et så stort skårmateriale, er skårene nedenfor beskrevet samlet.

Seks mindre skår af svagt fortykkede, bredt facetterede rande fra minimum tre forskellige kar. fem skår fra minimum to kar med svagt fortykket, kraftigt udsvajet, afrundet rand. Et skår fra en meget tynd, kraftigt udsvajet rand.
To store (11 x 11 cm.) rand- og sideskår, der kan sammensættes. De repræsenterer et ler kar med kort, let fortykket, udsvajet, afrundet rand med en jævn overgang til en kraftigt konveks skulder og en mundingsdiameter på 32 cm. Der er således tale om et temmelig stor lerkar.
Et skår af en markant x-formet hank af et meget fintglittet sortbrændt gods. Et hankeskår af en formodet x-formet hank af rødbrænt, groftmagret gods.
Hertil en stor samling af sideskår af forskellig godskarakter. Der er tynde (0,5 - 0,7 cm), fintmagrede, mørkbrændte skår og tykkere (ca. 1,1 cm), mere groftmagrede lyst rødbrændte skår repræsenteret i materialet.

Datering: Hele det store keramiske materiale under x304 kan entydigt dateres til yngre førromersk jernalder per. IIIa på baggrund af rand- og hanktyper.

Tilknyttet sag

Bolteskov II OBM3981

Undersøgelsessag
Se sagen →

Mere fra samlingen

Udforsk hele samlingen →

Noget helt andet

Se noget uventet

Tag et spring til en anden genstand i Museum Odenses samlinger.

Overrask mig →
Mønt

Mønt

Mønt

Oplev vores museer

TID – Museum for Odense

Få timevis af oplevelser og overraskelser – og et særligt museum for børn. Gå heller ikke glip af den internationale billedhugger Anne Marie Carl-Nielsen.

H.C. Andersens Hus

Træd ind i eventyret. H.C. Andersens Hus er for alle, der holder af leg og gode historier.

H.C. Andersens Barndomshjem

10 minutter fra TID – og 5 minutters gang fra H.C. Andersens Hus – ligger det lille gule bindingsværkshus i Munkemøllestræde, som H.C. Andersen boede i, fra han var to til 14 år.

Carl Nielsens Barndomshjem

Træd ind i Carl Nielsens hjem og duft den harpiks, man brugte til at smøre violinstrengene med.

Carl Nielsen Museet

Et moderne museum med store temperamentsfulde symfonier og fine folkelige sange af den fynske komponist.

Den Fynske Landsby

Et frilandsmuseum med fokus på bæredygtighed og inspiration til grøn hverdagsaktivisme med bund i historien.