Om genstanden
2 randskår og 3 sideskår (største skår måler 6,9x3 cm. 3 kar er repræsenteret.
Kar I består af 1 randskår (3,4x3 cm). Skåret er orangerødt på indersiden og mørktgråt på ydersiden. Kernen er lys grå. Magringen er mellemgrov og tykkelsen er 1,4 cm. Randen er fortykket og smalt facetteret.
Datering: overgangen mellem førromesk og ældre romersk jernalder eller ældre romersk jernalder.
Kar II består af 1 randskår (3x3 cm) samt formodentlig også de to mindste sideskår. Godset er mørkgråt og er glattet. Magringen er mellemgrov til fin og tykkelsen er 8-9 mm. Randen er fortykket og smalt facetteret.
Datering: overgangen mellem førromesk og ældre romersk jernalder eller ældre romersk jernalder.
Kar III består af 1 sideskår. Godset er rødbrændt med en lysgrå kerne. Overfladen er forvitret. Magringen er grov og tykkelsen er 8 mm.
Datering: Kan ikke dateres nærmere end til jernalder.