Om genstanden
4 randskår, 6 bundskår (det største måler 9,1x7,2 cm), 1 sideskår med hank (7,3x5,9 cm) og 21 sideskår (det største måler 9,7x7,5 cm). Minimum 2 kar er repræsenteret.
Kar I består af minimum 3 randskår (det største måler 11,2x6,9 cm). Farven er grå/let rødbrændt. Magringen er mellemgrov til fin og tykkelsen er 8 mm. Randen er kraftigt udsvajet og afrundet. Mundingsdiameteren har været omtrent 28-30 cm.
Datering: Yngre førromersk jernalder på baggrund af hankens form.
Kar II består af minimum 1 randskår (5,2x4,8 cm) og formodentlig også hanken. Godset er rødbrændt med en grå til let rødlig kerne. Magringen er mellemgrov og tykkelsen er 8 mm. Randen er bredt facetteret og hanken er svagt x-formet med en markant rygribbe. Mundingsdiameteren har været omtrent 28 cm.
Datering: Yngre førromersk jernalder. Dateret på baggrund af randens og hankens udformning.
Specifikt fundsted: Fra profilen