Om genstanden
Omkring 25 sideskår (det største måler 13 x 10 cm.) og to rand- og sideskår. Alle skår har samme godskarater og kan i princippet stamme fra et lerkar.
Skårene er tykke (flest omkring 1 cm.), groftmagrede og med en lys rød - brun overflade. På næsten alle skårenen træder magringskornene tydeligt frem i overfladen og der er store grå partier i godset som følge af sekundær brænding. De to rand- og sideskår stammer fra et treleddet lerkar med en kort, let udsvajet, afrundet rand, der fortsætter jævnt over i en svagt konveks bug.
Datering: Keramikken dateres på baggrund af karform og rand til sen førromersk jernalder.