Om genstanden
8 randskår og 6 sideskår.To kar er repræsenteret.
Kar I er repræsenteret ved 4 små dårligt bevaret randskår (det største måler 3x3,2 cm). Farven på skårene er mørk grå og godset er mellemgroft magret. Tykkelsen ved randen er 1,2 cm. Randen er let fortykket og lige afskåren.
Kar II er repræsenteret ved 4 randskår (det største måler 7,2x3,9 cm) og 6 sideskår (det største måler 6,3x5 cm), to af dem med fæste til hank. Skårene er hårdt brændt med en let rødlig farve på ydersiden og en grå kerne. Magringen er mellemgrov og godstykkelsen er 5 mm. Randen er let fortykket og lige afstrøgen.
Datering: Førromersk jernalder, dateret på baggrund af randens udformning.