Om genstanden
5 randskår, 1 bundskår og 5 sideskår. Største skår måler 5,4x5,8 cm. På baggrund af randtyperne vurderes skårene at repræsentere minimum 2 lerkar.
Kar I: et randskår fra et kar med let fortykket afrundet rand. Mellemtykt (0,7 cm), groftmagret gods med en lys gråbrun yder- og inderside.
Kar II: Side-, bundskår og fire mindre randskår af mellemtykt (0,7 cm), groftmagret gods med lys rødbrændt yder- og inderside. Randskårene er dårligt bevaret og meget fragmenterede, men der ser ud til at være tale om skår fra et kar med let udsavjet, afrundet rand og svag tendens til markeret hals. På flere skår ses plamager af et mørkt brunt materiale - rester af bemaling?
Datering: ældre jernalder, formodentlig førromersk jernalder.