Om genstanden
I alt 13 sideskår og 7 randskår: skår fra minimum 4 lerkar, bedømt ud fra godskarakter og randtyper.
Kar I: et meget lille (3,5 x 2,5 cm) randskår fra et lille fladt låg eller lignende. Randdiameter kan ikke bedømmes på grund af skårets begrænsede størrelse. Skåret er af tyndt (0,5 cm), fintmagret gods med lys brun - gulbrun overflade.
Kar II: to randskår, der kan sammensættes af mellemtykt, groftmagret gods med ru lys rødgul overflade. Skårenen er fra et firleddet kar med en ca. 2 cm. høj hals, der fortsætter jævnt over i en konveks skulder og en let fortykket udsvajet, afrundet rand. 5 - 6 af sideskårene har samme godskarakater og kan høre til dette kar.
Kar III: fire mindre randskår og to sideskår af mellemtykt, groftmagret rødgul gods med en lidt ru overflade (minder om skårene fra kar II). To randskår kan sammensættes med to sideskår. Randen er let udsvajet, let fortykket, afrundet.
Kar IV
En samling af sideskår af mellemtykt, mellemgroftmagret gods med en lys gulbrun overflade. Kan evt. høre delvist til kar II. Et af sideskårene har en mørk brun belægning på ydersiden - evt. bemaling.